mandag den 30. maj 2011

Farvet sukker

Jeg kan godt lide når jeg sparer penge og jeg kan godt lide at lave tingene selv.
Idag har jeg farvet sukker til et kommende projekt som skal begynde på fredag.
Det er super nemt og tager ikke særlig lang tid.

Du skal bruge følgende:

  • 1dl Perlesukker fra Dansukker
  • 1 tsk vand
  • pastafarve
  • Rainbow Dust Jewel Silver
  • Et fad eller bakke til at tørre sukkeret på bagefter

Fremgangsmåden er følgende:
I skålen kommer du en tsk vand, endelig ikke mere og den farve du ønsker sukkeret skal blive, den skal være lidt kraftigere end man lige tror. Farven skal røres godt ud i vandet, så tilsætter du sukker og rører rigtig godt rundt, så alt sukker er ensfarvet. Nu tilsætter du, hvis du har lyst Rainbow Dust og rører rundt igen. Herefter skal sukkeret nu bredes ud på en bageplade, fad eller lignende og tørre, det tager ca 7 timer alt efter hvor varm det er i vejret. Du kan røre det lidt rundt indimellem, det vil klumpe, men når det er tørt så "knuser" du det bare med fingrene og det er fint igen.
Nu kan du så bruge det til kage dekoration.

Hvad jeg skal bruge det til må du vente lidt med at finde ud af, men på fredag får du mere at vide.


Du kan også blande flere farver sammen efter sukkeret er tørt og så får du en fin regnbueblanding.

God fornøjelse, og vend gerne tilbage og fortæl hvad du har brugt dit farvede sukker til.

Rainbow Dust kan købes her hos Alt til kager.

MARSALA CUPCAKES

Marsala Cupcakes
ca 12 stk 
  • 180 gram sukker
  • 100 gram blødt smør
  • 225 gram mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker
  • 3 æg
  • 2dl marsala (kan erstattes af mælk, evt begge dl eller kun den ene alt efter smag og behag)
Forvarm ovnen til 200 grader.

  • Pisk sukker og smør lyst og luftigt.
  • Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt meller hvert æg.
  • Bland mel, bagepulver og vanillesukker sammen og rør det i dejen.
  • Rør Marsala og evt mælk i.
  • Fordel dejen i papirsforme i en metal muffinsform og bag dem ca 15-20 min.
  • Prøv dig frem efter 15 min, der må ikke hænge dej fast når du stikker i dem. 
Lad kagerne køle af inden du pynter dem.

 
VELBEKOMMEN

torsdag den 26. maj 2011

Kager i Farver

Elsker pink og stærke klare farver også når det gælder kage dekoration.
Denne her lille cupcake blev til idag, det er en Red Chocolate Chip Vanilla Cupcake, en laaaang titel, men den smager fantastisk.
Den er enkelt pyntet med lidt nonpareille fra Dr Oetker og en sommerfugl i fondant.

onsdag den 25. maj 2011

Onsdags Cupcake

Jeg lavede en del kagepynt igår sammen med min veninde Mette, og så er man jo også nødt til at bage en kage der passer til ....
Derfor blev det til en lille cupcake.
Det er en Marsala cupcake, med chokolade ganache pyntet med fondant.




søndag den 22. maj 2011

Kage til Olderne

Dagens kage er en vandbakkelses krans med creme og flødeskum, pyntet med jordbær og chokolade.
Vi skal besøge ungernes oldeforældre og jeg har lovet at tage kage med til kaffen.



lørdag den 21. maj 2011

Lidt nye indkøb

Jeg var jo i Sverige med Liva og i Lagerhaus og shoppe lidt. De har mange sjove anderledes ting til os kage designere.
Jeg kom hjem med lidt, men kunne sagtens have fyldt endnu mere i indkøbsposen, vi var dog på gåben og jeg gad ikke slæbe mig en pukkel til...
Tærte underlag til fadene, to søde udstikkere og lakrids dæk, til den næste kage der skal biler på



Paptallerkner med søde motiver, de er ekstra store og jeg tænker at bruge dem til at servere kager på

Søde paptallerkner, de her er store nok til at der kan være en lagkage på dem

De har et væld af muffinsforme, kagefade og servietter, det er ren drømmeland...

Jeg er på Youtube

Så fandt jeg sørme mig selv på youtube, det er da meget sjovt.
Det er mig på forreste række i hvid t-shirt, nr to fra kameraet....

tirsdag den 17. maj 2011

Nostalgi og gamle minder #2

For et par år siden var jeg på et fantastisk kursus med Maisie Parrish gennem Kagebutikken.
Det var 7 timer langt og virkelig spændende.

Best Wishes Maisie Parrish Queen of Character
Maisie Parrish er en autodidakt international sukker kunstner, der rejser verden rundt og deler sin unikke sugarcraft modellerings evner med sin hær af fans. Hun har skabt hundredvis af sukker karakterer, som har en charmerende individualitet, øjeblikkeligt genkendelig og meget roste, hendes arbejde en kunstart for sig selv.

Hun begyndte hendes karriere med trylledej, og to meget succesrige bøger fulgte. Hendes tidlige kunder bl.a.  animations giganten Walt Disney i Florida.

I 1998 gik Maisie over til sugar dough og en helt ny karriere begyndte.

Nå, men efter 7 timers hårdt og sjovt arbejde kunne jeg tage denne her lille hyrdinde og hendes får og hund med hjem.

mandag den 16. maj 2011

Nostalgi og gamle minder

Jeg sad og kiggede i mine gamle billeder og faldt over nogle kager jeg har lavet i starten af min kage-karriere.
Tænker at jeg vil vise et par stykker frem, de er meget sjove.
Dagens "gamle" kage har en meget sjov historie. Den var til en af min mors kolleger der skulle fejre sin mands 50 års fødselsdag. Det er fragilitebunde og noget fyld jeg ikke kan huske, det tog mig timer og timer at lave. Der skulle være to kæmpe store kager og jeg gik igang.
Da de var færdige kom hun og hentede dem, var glad og kørte afsted, lettere stresset for hun havde travlt. Jeg går igang med at rydde op og kort efter banker det på døren, hun står udenfor med en kage der er fuldstændig smadret. Hun havde bremset for hårdt i et sving på vores vej og kagen var rutchet fra bagsædet og op foran (fatter stadig ikke hvordan hun gjorde det). Hun ville høre om jeg kunne redde den... UARGH.
Nå jeg havde en rest fondant og glasur, det der var at redde fra kagen blev æltet på ny, nu var det hele så bare blåt, men hun va glad bare det blev en kage igen. Indholdet var ikke længere i lag, men pyt, bare det blev en kage igen.
Jeg brugte endnu en time, og hun var glad, jeg var dog ikke helt glad ved at aflevere sådan et resultat, men hun var så stresset og jeg ikke kunne lade være.
Derfor er kagen på billedet ikke den hun serverede for gæsterne, heldigvis havde den anden overlevet og den fik de først. PUHA, så kør forsigtigt med dine kager.

onsdag den 11. maj 2011

Et sæt hygge cupcakes

Det er ikke blevet til så mange kager på det sidste, men har da bagt lidt hygge cupcakes til ungerne, og mums de var gode....

mandag den 9. maj 2011

Hygge i haven med mit Gudbarn Rebecca og hendes mor

Vi har været i haven idag, Rebecca, hendes mor Mette og jeg. Vi har dog ikke lavet havearbejde, næh, vi har spist hjemmebagt brød og drukket kaffe og sluttet af med en skøn brødæggekage.
Solen har bagt ned over os, parasollen angreb mig (det blæste lidt for meget til at have den slået op), så den brækkede en arm, men heldigvis kom vi andre ikke til skade.
Vi gik hen til skolen og hentede Elias og Liva og så til børnehaven og hentede Stella. Hjem igen til saftevand og is i haven og så kunne Mette ikke klare at se mere på min sørgelige tøjsnor, så det skulle laves, og det gjorde vi under megen pjat og grinen...
Alt i alt en dejlig dag, der sluttede med at Stella og jeg besøgte Fætter Mads, og vi fik begge lov til at sidde med ham...
hygge i haven

Stella er så glad for Rebecca

Leg på tæppet i solen

Min tørresnor :-)

Nu skal den ned
Mette laver en ny, der er stram
Rebecca smager på sandet

Uhm, de knaser

Her er mit dejlige Gudbarn

Mors Dag

Igår var det jo Mors Dag, egentlig ikke noget vi dyrker i vores lille familie, Torben plejer at glemme det og så "glemmer" jeg også Fars Dag.
Jeg bliver forkælet på andre dage i løbet af året uden at det er en mærkedag og det er endnu bedre med overraskelsen.
Når det så er sagt, så elsker jeg at give gaver, og min mor skulle ikke snydes, hun fik dog gaven i fredags, for jeg har arbejdet i weekenden og ville ikke se hende igår.
Gaven er hjemmelavet og er en urtepotteskjuler, der er pyntet med engel og bånd.
Jeg kom sand i og lavede et lille skilt og så havde jeg pakket 5 poser blomsterfrø ind og sat fine mærker på poserne.


En lille portion cupcakes

Skulle bage cupcakes til en veninde i fredags, og der skulle mange til.
Det er vanille cupcakes med jordbærsmør creme på toppen. Og så er de pyntet med en lille hjemme lavet blomst. Meget enkel og rigtig søde synes jeg...

Hendes hjemmeside kan du se her Traasdahl, hun laver de smukkeste kjoler, du må bare se dem..


lørdag den 7. maj 2011

Jeg har holdt et lille mirakel

Igår mødte jeg min nevø for første gang, 25 timer gammel. Noget af det smukkeste og mest fuldendte.
Vi har ventet og ventet på ham, Stella har talt, først uger, så dage og i onsdags talte vi timer. Endelig var han her, ventet med længsel er han kommet til en verden fyldt med mennesker der elsker ham, allerede inden vi har mødt ham.
Jeg holdt ham, ganske kort, bød ham velkommen til verden og i familien, en tåre viste sig i øjenkrogen, rørt af den kærlighed, den fuldendte lykke det er at møde sådan en lille baby, sådan et mirakel, en lille Prins skabt af kærlighed, i kærlighed mellem to mennesker...

 Velkommen til verden og velkommen til familien Mads, vi glæder os til at lære dig at kende.

torsdag den 5. maj 2011

Sommerfugle kage til Ellen

Denne her kage blev til lige før påske. Ellen fylder 6 år og hendes forældre havde spurgt om ikke jeg ville bage en kage til hende. Ellen havde siddet og set mine billeder på FB, og bestemt sig til en denne lilla kage med sommerfugle.

søndag den 1. maj 2011

Nu er forsommeren da godt i gang

Juhuuu hvor har det været nogle dejlige uger.
I påske ugen tog vi til Langeland i sommerhus og bare nød dagene, varmen og stranden. Ungerne var i vandet den ene dag, ikke helt med min billigelse, men de nød det, selvom det var en smule koldt.
Liva og jeg har været en tur i Sverige, i Lagerhaus. En sjov butik, med en del til det kreative kagefolk, (lige noget for mig jo)
Kager er det ikke blevet til så mange af, men en enkelt er der sneget sig ind weekenden før vi tog til Langeland.

Turen til Sverige var med Sundbusserne i høj sol, det var vildt hyggeligt, det har jo lige været påske og i Sverige har de en tradition hvor de pynter deres træer og buske med fjer i mange farver. Det er en super hyggelig tradition synes jeg og vi har da også haft fjer herhjemme i indkørslen.
Og jeg kunne slet ikke modstå fristelsen til at tage nogle billeder af min dejlige Liva.



Langeland var fanastisk, lige hvad vi trængte til, ro og ferie og ingen pligter eller arbejde. Vi sov længe, kom sent i seng og gjorde lige hvad vi havde lyst til.

Haven er sprunget ud i fuldt flor, naboen har fældet nogle træer og vi har fået mere sol i haven. Jeg nyder at farverne vælter frem over alt, insekterne summer i haven og vi ser et par sommerfugle hist og her.