Viser opslag med etiketten farvet sukker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten farvet sukker. Vis alle opslag

onsdag den 1. juni 2011

Konfirmationskage til Rebecca

Rebecca skal konfirmeres imorgen og hendes mor spurgte om jeg ville bage til hende. Rebeccas mor er pædagog i den vuggestue/børnehave hvor Stella går.
Kagen skulle være med hendes billede og navn, farverne hvid og lilla.
Kagerne er med chokoladebunde og lagt sammen med hindbærmousse og mørk chokolademousse. De er overtrukket med fondant, pynten er lavet med farvet fondant og noget af den farvede sukker jeg lavede forleden.





mandag den 30. maj 2011

Farvet sukker

Jeg kan godt lide når jeg sparer penge og jeg kan godt lide at lave tingene selv.
Idag har jeg farvet sukker til et kommende projekt som skal begynde på fredag.
Det er super nemt og tager ikke særlig lang tid.

Du skal bruge følgende:

  • 1dl Perlesukker fra Dansukker
  • 1 tsk vand
  • pastafarve
  • Rainbow Dust Jewel Silver
  • Et fad eller bakke til at tørre sukkeret på bagefter

Fremgangsmåden er følgende:
I skålen kommer du en tsk vand, endelig ikke mere og den farve du ønsker sukkeret skal blive, den skal være lidt kraftigere end man lige tror. Farven skal røres godt ud i vandet, så tilsætter du sukker og rører rigtig godt rundt, så alt sukker er ensfarvet. Nu tilsætter du, hvis du har lyst Rainbow Dust og rører rundt igen. Herefter skal sukkeret nu bredes ud på en bageplade, fad eller lignende og tørre, det tager ca 7 timer alt efter hvor varm det er i vejret. Du kan røre det lidt rundt indimellem, det vil klumpe, men når det er tørt så "knuser" du det bare med fingrene og det er fint igen.
Nu kan du så bruge det til kage dekoration.

Hvad jeg skal bruge det til må du vente lidt med at finde ud af, men på fredag får du mere at vide.


Du kan også blande flere farver sammen efter sukkeret er tørt og så får du en fin regnbueblanding.

God fornøjelse, og vend gerne tilbage og fortæl hvad du har brugt dit farvede sukker til.

Rainbow Dust kan købes her hos Alt til kager.