lørdag den 26. marts 2011

Skattekiste kage til Elias' fødselsdag

Elias blev 8 år igår, tænk min store dreng, synes lige han har været baby og så igen, føles det som om han har været her altid. Jeg elsker ham så højt.
Nå, men det skulle jo fejres i klassen og han bestilte en skattekiste. Det har jeg ikke lavet før, så jeg måtte lige konsultere onkel google.
Reslutatet er jeg faktisk rimelig tilfreds med. Jeg havde ikke noget fondant så den er bare smurt op med chokolade smørcreme.

Her den stolte fødselar, skatten er fyldt med guld chokolade penge og Werther's Ecthe (staveplade tak).

torsdag den 24. marts 2011

Børnefødselsdag med Planet51 tema

I sidste uge holdt Elias fødselsdag sammen med Niclas for deres klasse, temaet var filmen Planet51, så det skulle kagerne afspejle.
Derfor blev det til de her cupcakes med blå frosting og en planet lavet af glasur.

Drengene skulle også have noget at gå hjem på og da vi ikke er til de traditionelle slikposer, så skulle det være noget helt personligt. Derfor havde jeg lavet de her småkager, igen med Planet51 temaet, de er pakket i en cellofanpose og afsluttet med et Tag med drengenes navne på...

torsdag den 17. marts 2011

Min første 3D kage

Jeg fandt over denne her blog kageslottet, med en helt fantastisk DIY til at lave nogle skønne 3D kager, og DET måtte jeg bare prøve. Kagen er min egen vanillekage opskrift og den er samlet og smurt op med cream cheese frosting. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg prøver det her.

tirsdag den 8. marts 2011

cookies til arbejdet

Jeg har lavet mine første cookies og er rimelig glad for dem, det er i hvert fald ikke sidste gang jeg gør det. De skal med på arbejdet imorgen til mine kolleger.

torsdag den 3. marts 2011

jeg er med i denne konkurrence....

hos Sockerrus som er en helt vild fed blog om kager..... I skulle tage og tjekke den ud... Man kan vinde følgende:  et gavekort til Derrière la porte, DixieCabanaz samt plåtburkar.
I kan se hele udvalget på https://www.lyxigaplatburkar.se/