lørdag den 31. marts 2012

Kup i netto

Jeg synes selv jeg fjorde et kup i netto igår. Jeg købte en cookie pan med bondegårdsdyr og nogle skønne cupcake forme.. Pladen kostede bare 49 kr.

fredag den 23. marts 2012

Kæmpe cookies

Jeg har forberedt Elias 9 års fødselsdag som faktisk også er bloggens 2 års fødselsdag.
Jeg har bagt de her skønne cookies efter en opskrift fra min dejlige veninde. Tror det er Morten Heiberg s opskrift...
Der er forskelligt fyld i dem, nogle er med mørk chokolade, nogle med toblerone og nogen med mørk chokolade og paranødder.
Tallerknen de står på er fra et stel jeg har fået af min mormor, det er fra Københavns Porcelæns Maleri. Et meget smukt stel jeg er meget glad for...

søndag den 18. marts 2012

Kage til veninde komsammen

Denne her skønne opskrift har jeg fundet frem til og bagt forleden til en hyggeaften.

Chokolade og valnødde kage:

  • 75 gram smør
  • 2 æg
  • 2 dl sukker
  • 1/4 dl mælk
  • 1½ dl mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 gram chokoladeknapper
  • 1 stor håndfuld hakkede valmødder

Pisk smør, æg og sukker sammen til det er helt hvidt.
Tilsæt mel, mælk og bagepulver og pisk godt.
Rør chokolade og hakkede valnødder i tilsidst.

Passer til en lille springform, ca den halve størrelse af en alm springform.

Bages ved 185 grader i ca 25-30 minutter.....

Denne her blev pyntet med glasur og nogle jordbær i fondant.

Den smagte helt fantastisk


Blog Award


Jeg har fået en award fra Christels kageunivers
TUSIND TAK
Hun har en rigtig fin kageblog som jeg synes du skal kigge forbi, fortæl hende gerne at jeg har sendt dig:-)


Awarden fungerer på den måde:

Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af
Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere
Man skal svare på 5 spørgsmål

Og så til spørgsmålene:

1. Hvorfor begyndte du at blogge? Jeg startede min blog efter en pige komsammen hvor vi havde fået lidt at drikke og var enormt pjattede. Vi kom til at snakke om Sidney Lee (det er jo nogle år siden) og om opfindelser. Og jeg skærer æblerne på en bestemt måde når ungerne skal have dem med i madpakken og kalder dem trylleæbler. Så blev det til pjat og pjank, og derfor startede jeg med at skrive om Sidney og Trylleæblet på facebook. Det udviklede sig så til denne blog som selvfølgelig skal hedde Trylleæblet.
En lidt skør historie, men vi havde meget sjov ud af det den aften...

2. Hvilke blogs følger du? Rigtig mange skønne kage blogs og kreative blogs, elsker dem allesammen...

3. Favorit farve? RØD

4. Favorit film? Jeg er Twilight fan

5. Hvilke land(e) drømmer du om at besøge? USA


Jeg sender awarden videre til:

Kanel Cupcakes med fondant jordbær

Elias skulle have cupcakes med til klassen i fredags.
Det blev til de her skønne saftige lækre kager pyntet med jordbær og glasur.

Opskriften får du her:

  • 400 gram mel
  • 125 gram smør
  • 400 gram sukker
  • 5 dl kærnemælk
  • 4 tsk kanel
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver

Pisk smør og sukker luftigt og rør de tørre dele i skiftevis med mælken.

Der er til 27 cupcakes og jeg bagte dem i ca 18 minutter ved 185 grader.

Glasuren er lavet af flourmelis, æggehvide og meringue powder.


Jordbærrene er formet i hånden og prikket med en tandstik.
Bladene er en rosenblad udstikker hvor jeg har skåret spidsen af bladet af for at det blev lidt rundere.
Blomsten er en 5bladet blomster udstikker der har fået en tur med mit ball-tool og bagefter er drysset med farvet sukker i midten.

Du kan se den bedste DIY hos Momses-Univers

søndag den 11. marts 2012

Modellering af pandaer

Jeg har forsøgt mig med mine egne pandaer, og de er da blevet søde..
Det er ikke sidste gang der kommer pandaer til verden hjemme hos mig..

torsdag den 8. marts 2012

Se lige her...

Faldt over en blog med de skønneste billeder.
Vil lige dele et af dem end jer, er helt forelsket i de her små pandaer.
Hvis du søger på Beautiful Kitchen på facebook finder du hende...

Popcakes til arbejdet

Havde lidt kagerester og mens jeg lavede mad forleden kom disse kager til live. Så var der lidt til kollegerne..
Der kom både makron og kammerjunker i, det gjorde de blev dejligt knasende.
De er dyppet i en rest hvid og gul candymelt og pyntet med en fondant blomst.