tirsdag den 11. september 2012

Stellas første skoledag



Min yngste datter Stella startede i skole 16. august.
Det var en dag hun havde ventet på i måneder og endelig var den her. Det var med sommerfugle i maven for både forældre og barn vi drog mod skolen i strålende solskin selvom de havde lovet regn.

Det er nu slut med børnehave og små børn, det er faktisk en fed fornemmelse, men også lidt vemodigt, for de betyder jo at de bliver store mine unger.
Nu har jeg Liva i 6. klasse, Elias i 3. klasse og Stella i 0. klasse.
Liva er sluttede for et år siden med fritidshjem og er nu startet i den mest fantastiske ungdomsskole Gribskov-Ungdomsskole, det er et helt unikt sted og jeg ville ønske at jeg havde gået der da jeg gik i skole....

Nå men Stella tog det hele i stiv arm, hun havde jo også ugen før været i fritidshjem og lege og hendes børnehave har lavet et fantastisk brobygger arbejde inden skolestart så hun var helt tryg ved de nye voksne.

Så nu er det hverdag igen med lektier, arbejde, fritidsinteresser og praktiske gøremål. Men det er nu også ok at få lidt struktur på hverdagen igen efter en lang dejlig sommerferie.
Nu kan vi jo glæde os til efterårsferien hvor vi skal afsted igen til Assens som vi plejer.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar