tirsdag den 30. august 2011

Smørcreme og et godt tricks...

Jeg smør mine kager op med palmin smørcreme, jeg synes det smager helt vildt godt og det er forholdsvis nemt at lave.

Jeg rør mit i min køkkenmaskine, for det skal røres rigtig længe gerne 15-20 min.

Opskriften som passer til en god stor lagkage lyder:

  • 100 gram smør
  • 100 gram palmin
  • 400 gram flourmelis
  • vanillesukker eller essens
  • 2-3 spsk iskold mælk
Først pisker man smør og palmin sammen til det er luftigt, her er det vigtigt at palminen har stue temperatur, hvis den er hård har du ikke en jordisk chance for at piske den.

MEN skulle det ske at du glemmer at få palminen ud dagen før så har jeg er tricks der bare duer:

JEG RIVER MIN PALMIN PÅ ET RIVEJERN, så går det som smurt.

Derefter tilsætter du flourmelis og vanille sukkeret lidt ad gangen og pisker og pisker og pisker, mælken bruger du til at tilpasse konsistensen, den skal være som en god flødeskum når du er færdig, så er den super nem at smøre din kage op med.

Denne creme er altså også god på cupcakes eller som lag i en god chokoladekage.
Du kan selvfølgelig farve den med pastafarver hvis du har lyst.

Velbekommen

1 kommentar:

  1. Hej, hvis du rør smørcremen med kakao, udelader du så noget af formelisen?
    Fin blog du har
    Venligst Annette

    SvarSlet