mandag den 16. maj 2011

Nostalgi og gamle minder

Jeg sad og kiggede i mine gamle billeder og faldt over nogle kager jeg har lavet i starten af min kage-karriere.
Tænker at jeg vil vise et par stykker frem, de er meget sjove.
Dagens "gamle" kage har en meget sjov historie. Den var til en af min mors kolleger der skulle fejre sin mands 50 års fødselsdag. Det er fragilitebunde og noget fyld jeg ikke kan huske, det tog mig timer og timer at lave. Der skulle være to kæmpe store kager og jeg gik igang.
Da de var færdige kom hun og hentede dem, var glad og kørte afsted, lettere stresset for hun havde travlt. Jeg går igang med at rydde op og kort efter banker det på døren, hun står udenfor med en kage der er fuldstændig smadret. Hun havde bremset for hårdt i et sving på vores vej og kagen var rutchet fra bagsædet og op foran (fatter stadig ikke hvordan hun gjorde det). Hun ville høre om jeg kunne redde den... UARGH.
Nå jeg havde en rest fondant og glasur, det der var at redde fra kagen blev æltet på ny, nu var det hele så bare blåt, men hun va glad bare det blev en kage igen. Indholdet var ikke længere i lag, men pyt, bare det blev en kage igen.
Jeg brugte endnu en time, og hun var glad, jeg var dog ikke helt glad ved at aflevere sådan et resultat, men hun var så stresset og jeg ikke kunne lade være.
Derfor er kagen på billedet ikke den hun serverede for gæsterne, heldigvis havde den anden overlevet og den fik de først. PUHA, så kør forsigtigt med dine kager.

2 kommentarer:

  1. Hihihihi det lyder bare som det vi nok alle frygter....

    Phyy godt at du fik den redet..

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  2. ja og hun blev så glad, men stakkels hende alligevel.
    Skulle engang aflevere en bryllupskage og der satte jeg et skilt i bagruden hvor der stod bryllupskage ombord, og det var helt utroligt som folk tog hensyn selvom jeg var lidt langsommere end ellers....

    SvarSlet