onsdag den 29. juni 2011

Et stort smil

Jeg har ikke været så aktiv på bloggen de sidste dage, har nydt sommeren og været på arbejde og til personalemøder og på stranden og nydt at ungerne har sommer ferie.
Men, derfor skal I ikke snydes for en lille Pop Cake:

To glade smileys til alle jer der læser med hos mig, jeg er super glad for jeres kommentarer og hilsner.



Jeg er begyndt at hækle, og det er helt vildt sjovt, jeg er ikke så god endnu, men jeg skal nok vise hvad jeg har lavet.
Jeg vil lige dele denne side med jer:
Så sidder jeg i sofaen eller haven med Ipad'en i skødet og hækler løs, det er ren terapi.
Indtil videre er det blevet til en blæksprutte til min nevø og så er jeg nu igang med et fabeldyr til Stella, hvis hun da vil have den...

søndag den 26. juni 2011

Kagekonkurrence og byfest


Jeg havde en kage med til Helsinge Byfests Kagekonkurrence i eftermiddags. Der kom kun to andre kager, så der var desværre ikke så mange at blive inspireret af. Der var live kagesmagning af to kage elskende dommere, og min vandt sørme. Den blev bagt i går aftes fordi jeg egentlig ikke var så inspireret og ikke vidste hvad jeg ville lave. Men det kom til mig under vejs.

Det er en chokoladekage med hindbærmousse, smurt op med smørcreme og overtrukket med fondant.

Jeg vandt 500 kr og det er da vild lækkert....

Her er lidt billeder fra konkurrencen og lidt film, men bær over med kvaliteten og den sky deltager (undertegnede).









De få kager bliver kigget på af publikum

En af de andre deltageres ølkage med tandsmør

Her er min kage præsenteret på dommerbordet

Den tredje deltagers æble/kokos kage med cremefraiche

Morten og Gitte voterer og smager på kagerne


Her bliver min kage skåret for af Morten




 















Her er hvad netavisen skrev
om kagekonkurrencen:
Det med at jeg ikke har bagt til andre før kom sig af at han surgte om jeg havde bagt til andre konkurrencer før. Men pyt...

I skal da også have lov til at få opskriften:
  • KAGEN:
  • 100 G REN KAKAO
  • 250 G MEL
  • 300 G SUKKER
  • 1 TSK NATRON
  • 1 TSK BAGEPULVER
  • 2 ÆG
  • 250 G SMELTET SMØR
  • 2½ DL VAND
  • Det hele røres sammen til en ensartet dej og bages af to omgange i en lille springform ved 170 grader i 40 min
  • FYLD:
  • ¼ LTR PISKEFLØDE
  • 150 G FROSNE HINDBÆR
  • ½ DL FLOURSUKKER
  • Fløden piskes til skum sammen med flour sukker og de frosne hindbær røres
  • SMØRCREME:
  • 75 G SMØR
  • 4 SPSK KAKAO
  • 300 G FLOURSUKKER
  • Det hele piskes sammen i ca 5-7 min og kages smøres op
  • Kagen er overtrukket og pyntet med fondant fra alttilkager.dk, alt pynt er lavet i hånden.

lørdag den 25. juni 2011

sommer sol og saft

Uhm jeg elsker sommeren og alle den dufte og smagsindtryk.

Hyldeblomssaft er helt sikkert en stor del af sommeren. Et køligt glas hvidvin med en smule hyldeblomstsaft i, en varm sommer aften på terassen, mens ungerne steger Marshmallows over bålet...
GLÆDER MIG....




Opskriften jeg har brugt er:
  • 40 blomsterskærme
  • 4 citroner
  • 500 g farin
  • 500 g rørsukker
  • 2 tsk citronsyre
  • 1 tsk atamon
  • 2½ ltr kogende vand
Citronerne skæres i skiver og det hele kommes i en gryde/skål og det kogende vand hældes over. Rør rundt og lad det trække i 2-3 dage. Det sies og kommes på atamon skyllede flasker.

Velbekommen.
  •  

torsdag den 23. juni 2011

Cakes in a Cup

Kager I Glas.

Vi skal til Sankt Hans aften i aften i Esrum Fuglepark, og jeg ville gerne lave lidt lækkert til kaffen vi tager med.
Jeg har set de her på en anden side og idag er den oplagte mulighed for at afprøve det.

Samtidig har jeg været så heldig at få nogle prøver fra Dr Oetker på deres nye kagemousse, det er jeg rigtig glad for, og idag vil jeg teste vanille moussen.
Den er super nem at lave og jeg fulgte opskriften på posen meget nøje, det tog 5 min, og så havde jeg en skøn luftig, men alligevel fast mousse.

Kagen er chokolade cupcakes som Liva bagte mens jeg var på arbejde, de er så kommet i glas i lag skiftevis med Dr. Oetker Vanille Kagemousse. Toppet med Nonpareilles. Låget på og så er der nemme søde desserter til picnikken....

Glæder mig til at vise dem frem til dem vi skal afsted med...


tirsdag den 21. juni 2011

Farver på bordet

Inpireret af Karen Klarbæk s Verden, har jeg idag lavet disse to skønne bordskånere af filtkugler fra Søstrene Grene.
Jeg er helt vild med de flotte farver og de er allerede testet ved aftensmaden. De er så fine at jeg ikke behøver at lægge dem væk når vi har spist, de får lov til at pynte på bordet lidt.

Der går 20 kugler til hver, dvs to poser af 9,40 kr og de er syet sammen med fiskesnøre. Det var super nemt og ikke de sidste jeg laver.



Prinsesseslot til Kamilla

Igår blev det også til et prinsesseslot til Kamilla der skulle fejre hendes 6 års fødselsdag i børnehaven.
Tårnene drillede lidt, de var nok lidt for høje og ville gerne vælte, ØV. Har ikke fået status rapport fra børnehaven, men jeg håber virkelig at de holdt til de skulle spises.




mandag den 20. juni 2011

Kæreste hygge

Torben har været hjemme og vi har kæreste hygget, så skal der kage og kaffe til.
Vejret har jo været lige til at tænde op i brændeovnen, så det gjorde vi og levende lys, det var helt efterårsagtigt. Og det er jo ikke ønskeligt midt i juni, men hyggeligt DETvar det.

Jeg havde imorges lavet et prinsesseslot til Kamilla som skulle fejre sin 6 års fødselsdag i børnehaven, og der var nogle kagerester tilbage, de blev tryllet om til Pop Cakes, men så blev jeg altså doven og gad ikke lave dem alligevel...

Nå, derfor kom dejen i et lille fad og i køleskabet. Derpå kogte jeg en karamelsovs efter en opskrift jeg har fra Anarka.dk ´s fantastiske kogebog Pausekager.
Opskriften er som følger:
  • 1 dåse kondenseret mælk fra Nestlé
  • 100 g rørsukker
  • 50 g smør
Det hele kommes i en gryde, og nu starter det hårde arbejde. Det skal koges sammen i ca 5-7 min, jeg brugte dog 11 min. Der skal røres og jeg siger jer, det går altså ikke at pille sig i næsen eller lige løfte skeen fra bunden bare 3 sek. Det brænder MEGET hurtigt på, men det er hele arbejdet værd. Du skal koge det til det slipper gryden og får en let gylden karamel farve. Der kommer i starten nogle små brune "klumper" det gør ikke noget, det ødelægger ikke sovsen og er ikke til at undgå. Men RØR som gjaldt det livet, eller i hvert fald kagen :-)

Så snart den er færdig hældes den over kagen, som kogebogen foreskriver så går det ikke at vente bare et lille øjeblik for det stivner rigtig hurtigt og der er jo ikke noget ved at det bliver i gryden...

Sovsen kan kommes over den kage du ønsker og jeg tror også man kan lave flødekarameller af den, det skal jeg i hvert fald prøve.




lørdag den 18. juni 2011

Dagens Pop Cake

Et stort smil til alle jer der læser med, jeg er meget glad for jeres interesse og kommentarer, håber I fortsætter med at kigge forbi, har I ønsker til opskrifter eller spørgsmål så kom endelig med dem, jeg vil gøre mit bedste for at besvare og inspirere jer.

JEG VANDT KAGE KONKURRENCEN
fredag i børnehaven, jeg fik en fiiin opskrift bog med muffins og en meget flot stor georgine til haven.

Nå, men I skal da også have en Pop Cake
Her er to fjolle hoveder...


Dagens Pop Cake tip:
Når man kommer de færdige øjne på så gør det med det samme mens chokoladen er flydende, lige som på den gule Pop cake ovenfor, det giver et mere naturligt udseende at de ligesom sidder lidt i en fordybning....


Rigtig god søndag til jer alle ude i Blog-land.

torsdag den 16. juni 2011

Akvarie Kage til konkurrence

Idag har jeg lavet en kage jeg er fuldstændig vild med og meget stolt af.
Kagen er til min datters børnehave imorgen, her er der sommerfest og temaet er Under Vandet. Derfor tænkte jeg at et akvarium må være sagen.
Selve akvariet har en god ven hjulpet mig med. Han skar plexi glas siderne for mig igår aftes og jeg limede dem sammen.
Mette min dejlige veninde lavede to rødspætter og en musling med perle i som også kom med i akvariet.


Idag er kagen kommet til verden efter følgende opskrift:

  • 300 g smør
  • 300 g sukker
  • 300 g mel
  • 100 g kakao (her er det undladt fordi kagen skulle være farvet)
  • 5 æg
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 dl mælk
Pisk smør og sukker luftigt, tilsæt derefter æggene et ad gangen, rør godt mellem hvert æg.
Bland mel, bagepulver og kakao og rør det i dejen skiftevis med mælken.

Bages ved 180 grader i ca 45 minutter.

Passer til en lille bradepande.

Jeg har til denne kage brugt 3 kager.

Den er smurt op med blå smørcreme og der er drysset farvet blåt sukker og blåt glimmer på.
Derefter er fisk, tang, krabbe, musling, støvle, koraller, blæksprutte og søstjerne kommet på. Alt er spiseligt undtagen pindene fiskene sidder på.






onsdag den 15. juni 2011

En lille kop the

De her Pop Cakes er overtrukket med fondant og lavet ret hurtigt. Kagen var frossen da jeg trak fondanten over, så mistede den ikke formen og var nemmere at arbejde med.
Synes egentlig de blev ok, men kunne sagtens klare flere forfinede detaljer, så det er næste projekt...

tirsdag den 14. juni 2011

En lille veninde/kollega gave

Igår da jeg tog på arbejde fik jeg lyst til at fortælle en kollega hvor meget hun betyder for mig.
Derfor skulle hun have et af de jordbær jeg havde lavet.
Jeg vil bare vise jer en sød måde at pakke Cake Pops ind på.
Her har jeg brugt en cellofan pose og en bånd samt en lille blomst min datter havde plukket til mig. Der skal ikke så meget til før det ser rigtig fint ud.

mandag den 13. juni 2011

Dagens Pop Cake

Jeg måtte bare lave de her Pop Cake i morges, og synes faktisk de blev rigtig søde.
De er dyppet i rød Candy Melt og bladene er farvet fondant jeg har lavet i hånden.
De gule prikker er gul Candy Melt, jeg smeltede bare tre knapper, men kunne have nøjes med en enkelt.
Kagen inden i er en chokoladekage, rørt op med choklade smørcreme.

Hvad synes I? Har I også lavet jordbær?




 
Dagens Pop Cake råd:

Når jeg smelter Candy Melt får jeg ikke brugt det hele hver gang. Det kan sagtens gemmes så jeg smelter det direkte i et syltetøjsglas, så er det bare at skrue låget på og gemme til næste gang. Åbningen i glasset skal selvfølgelig bare være så stort at du kan banke den overskydende chokolade af.

søndag den 12. juni 2011

Kageudstyr til salg

Jeg har ryddet op i gemmerne og har fundet lidt udstyr jeg ikke får brugt så meget, og da jeg ikke har så meget plads så sætter jeg lidt af det til salg....

Priserne er inclusiv porto. Skriv en kommentar og fortæl hvilke du kunne tænke dig.

2 mus og 1 pindsvin 30 kr

CANDLE PATCHWORK CUTTER SET - PRODUCT CODE: PATCANDL
Stearinlys 30 kr
POLAR BEAR PATCHWORK CUTTER - PRODUCT CODE: PATPOLARB
Isbjørne 2 stk 30 kr

CHRISTMAS GREETINGS PATCHWORK CUTTER - PRODUCT CODE: PATXMASGREET
Christmas greetings  11 stk 40 kr

LARGE SNOWFLAKE PATCHWORK CUTTER - PRODUCT CODE: PATLSNOW
Snefnug 20 kr

sommerfugle og insekter 50 kr
Sådan kan sommerfuglene se ud, mariehønen er brugt til at prøge baggrunden med

SANTA, SNOWMAN AND TREE PATCHWORK CUTTER SET - PRODUCT CODE: PATSANTASNOWMAN
Julesæt 5 stk 50 kr
CHRISTMAS MIDI SET PATCHWORK CUTTERS - PRODUCT CODE: PATXMASMIDI
Julesæt 13 stk (der er kun en ramme med) 50 kr
sådan her kan pingvinerne se ud

Pingvin patchwork cutters 40 kr